Virksomhedsprofil​

Jonassen Ventilation A/S er en virksomhed, der evner at løse stort set alle ventilationstekniske opgaver

 

​Vi har mere end 45 års erfaring med totalløsninger indenfor ventilation og klimaanlæg til erhvervs-, industri- og institutionsbyggerier mv.

Vor tids højisolerede byggerier stiller ofte krav til luftudskiftning, og i produktionsvirksomheder stiller myndighederne ofte skrappe krav vedrørende arbejdsmiljøet.

​​Ved at tænke miljøteknisk er det i dag muligt at skabe et bedre og sundere indeklima og arbejdsmiljø med et reduceret energi- og varmeforbrug. De mange års ekspertise med komfort- og industriventilation, varmegenvinding og service har gjort os til en af de førende virksomheder på området med specialløsninger som vores styrke. Vi løser i dag opgaver for stort set alle typer virksomheder i hele Danmark.

Jonassen Ventilation A/S spænder vidt – fra de små til de store opgaver

 

​Virksomhedens stab af medarbejdere står til enhver tid til kundernes disposition med vejledning og økonomiske beregninger – gerne i samarbejde med deres ingeniører eller arkitekter. Jonassen Ventilations evne til at projektere løsninger, der passer til den enkelte opgave og til de økonomiske fastlagte rammer, har gjort, at der i dag er opbygget en stor skare af faste kunder, for eksempel Mekoprint, Siemens Wind Power, Tech College Aalborg, kommuner, boligselskaber med videre…

​Vedligeholdelse og service er en anden vigtig del af virksomhedens forretningsområde, hvor ekspertisen, erfaringerne og den høje tekniske kvalitet er fundamentet for en stor tilfreds kundekreds. Både nu og i fremtiden.​