Lærling til serviceafdelingen: Er det dig, vi søger?
Har du skruet hænderne rigtigt på, og har du lyst til en hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Drømmer du om at blive ventilationstekniker? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger endnu en lærling til vores stærke serviceteam.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor omgangstonen er fri, uformel og positiv. Vi lægger stor vægt på faglig kvalitet og vi søger en lærling, der har store ambitioner.
Hvem er du?
Vi leder efter en lærling, der har den rette modenhed til at indgå i et professionelt serviceteam. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – det skal vi nok lære dig – men vi forventer, at du har lysten til at lære og tør tage fat.
Vi forestiller os, at du:
- Har afsluttet dit grundforløb (GF2) eller har anden relevant erfaring/baggrund, der gør dig klar til at træde direkte ind på en arbejdsplads
- Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver, når du har lært dem at kende
- Er mødestabil, serviceminded og god til at tale med vores kunder, når du kommer ud til dem
Hvad kommer du til at lave?
Som lærling i vores serviceafdeling bliver du ikke bare ham eller hende, der henter kaffe. Du kommer med ud i marken fra dag ét. Du vil blive oplært i service, fejlfinding, vedligeholdelse og optimering af ventilationsanlæg hos både erhvervs- og industrikunder.
I starten kører du tæt sammen med en erfaren kollega, men i takt med at du bliver flyvende, får du mere og mere selvstændigt ansvar.
Hvad tilbyder vi?
- En solid uddannelse: Vi har fuldstændig styr på rammerne for din læretid, og vi investerer tid i at gøre dig til en dygtig ventilationstekniker
- Frihed under ansvar: Vis os, hvad du kan, og vi giver dig pladsen til at vokse og arbejde selvstændigt
- Det gode arbejdsmiljø: Vi passer på hinanden, har ordnede forhold og holder en god balance mellem arbejde og fritid
- Gode kollegaer: Et team af erfarne folk, der altid er klar til at sparre eller dele en god røverhistorie i skurvognen eller på kontoret
Lyder det som noget for dig?
Upload dit motiverede CV med en kort tekst om dig selv og din erfaring via formularen nedenfor.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at række ud.
Vi glæder os til at høre fra dig!
