Generationsskiftet i Jonassen Ventilation fortsætter
Jonassen Ventilation tager nu næste store skridt i det planlagte og glidende generationsskifte. Det sker for at fremtidssikre virksomheden og bygge videre på det stærke fundament, der har formet forretningen i snart 50 år.
I 2024 blev de første linjer lagt til fremtidens Jonassen Ventilation, da Morten Plesner-Jessen og Mikkel Torp Jacobsen trådte ind i ejerkredsen med hver 15 %. Nu udvides ejerskabet yderligere, da Lars Jonassen har overdraget yderligere 20 % af aktierne til hver af de to partnere.
Med Klaus Park Pedersen, som har været en central del af både ledelsen og ejerkredsen siden 2012, ser den nye ejerfordeling således ud:
- Morten Plesner-Jessen: 35 %
- Mikkel Torp Jacobsen: 35 %
- Klaus Park Pedersen: 15 %
- Lars Jonassen: 15 %
Kontinuitet
Generationsskiftet er en naturlig og kontrolleret udvikling, der sikrer, at de stærke værdier og den høje faglighed, som Jonassen Ventilation er kendt for, føres sikkert videre.
Lars Jonassen sætter ord på beslutningen:
“Det har været afgørende for mig at gennemføre generationsskiftet i et tempo, der skaber maksimal tryghed for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Med Morten, Mikkel og Klaus som stærke medejere ved jeg, at Jonassen Ventilation står på et solidt fundament og er exceptionelt godt rustet til fremtiden.”
Samme høje kvalitet og service
For vores kunder og samarbejdspartnere betyder den nye ejerstruktur, at vi fortsætter præcis, som I kender os: Med det samme kompromisløse fokus på kvalitet, ordentlighed og tætte relationer.
Vi ser frem mod fremtiden med stor glæde og stolthed. Vi vil fortsætte med at gøre det, vi er bedst til – at levere og servicere markedets bedste ventilationsløsninger sammen med vores dygtige medarbejdere.

